Hollywood7. december 2009

Jennifer Hudson: Boykottet af kolleger

Oscar-vinderen var udvalgt til at spille Winnie Mandela, men de lokale skuespillere er stået af
Jennifer Hudson blev mor i august, men hun kommer ikke til at barsle med en rolle som Winnie Mandela, hvis det står til hendes sydafrikanske skuespillerkolleger
Jennifer Hudson blev mor i august, men hun kommer ikke til at barsle med en rolle som Winnie Mandela, hvis det står til hendes sydafrikanske skuespillerkolleger
 Foto: All Over

Sydafrikanske skuespillere er i oprør over, at en amerikaner skal spille hovedrollen i en ny film om Nelson Mandelas ekskone, Winnie Madikizela-Mandela, skriver jp.dk.

Selv om det er den Oscar-vindende Jennifer Hudson, som er udvalgt til rollen, vil de lokale skuespillere ikke være med. Det er kun godt et år siden, at Jennifer Hudson blev ramt af en tragedie, hvor hendes søsters eksmand myrdede broderen, søsteren og den kidnappede søsters lille dreng.

- Den beslutning må laves om. Det skal afgøres nu. Hvis sagen ikke kommer op til diskussion, vil vi presse på for at få filmen standset , siger Oupa Mabutho, som er generalsekretær i de sydafrikanske skuespilleres forening.

Det var i sidste måned, at Jennifer Hudson fik rollen som Winnie Mandela. Filmen skal instrueres af den sydafrikanske instruktør Darrell J. Roodt, som blandt andet står bag filmene "Cry, The Beloved Country" og "Sarafina".

Det er kun godt et år siden, at Jennifer Hudson blev ramt af tragedien.


Sponsoreret indhold