Hollywood7. januar 2009

Jennifer Garner: Har født en pige

Ben Afflecks hustru nedkom tirsdag med skuespillerparrets andet barn
Jennifer Garner har fået endnu en datter. Her er hun sammen med Violet på 3 år
Jennifer Garner har fået endnu en datter. Her er hun sammen med Violet på 3 år
 Foto: All Over

Tirsdag blev det til endnu en pige for Hollywood-parret Ben Affleck og Jennifer Garner, som i forvejen har datteren Violet på 3 år. Det bekræfter parrets repræsentant, som også forsikrer, at datteren er sund og rask.

36-årige Jennifer Garner blev allerede indlagt nytårsaften på et hospital i Los Angeles for at forberede sig på fødslen, og med sig havde hun selvfølgelig sin mand. Men først tirsdag kom den lille pige til verden.

Den nyfødte har endnu ikke fået et navn, ligesom det heller ikke er kendt, hvad hun vejer og måler, men Jennifer Garner glæder sig til at få den lille pige med hjem.

- Det er hendes andet barn. Hun ved, hvordan man gør. Hun er den bedste mor, jeg nogen sinde har set, siger skuespillerens kollega fra TV-serien "Alias", Victor Garber til People.

Sponsoreret indhold