Hollywood20. april 2009

Jennifer Aniston: Ny fyr

Venner-stjernen kom sig hurtigt over bruddet med John Mayer
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/jennifer-aniston-ny-fyr-jpg.jpg

Jennifer Aniston satser på at finde kærligheden (igen-igen-igen) med en ny fyr. Det er denne gang Gerard Butler, som er fanget af den smukke stjernes lange søgelys.

Jennifer og Gerard kender udmærket godt hinanden, da de ved sidste års Toronto Film Festival hyggede sig og delte en flaske champagne. Men det blev ved boblerne, da Jennifer på det tidspunkt kom sammen med John Mayer.

På besøg i kærlighedsreden i New York

Men det var dengang, og nu er Jennifer så tilbage i datingsadlen igen, og den flotte skotske skuespiller Gerard Butler har ifølge flere amerikanske medier besøgt Jennifers lejlighed i New York flere gange.

- Han er pragtfuld. Vores kemi er både intens og meget fysisk, skulle Jennifer have fortalt nogle venner om sin nye fangst.

Sponsoreret indhold