HollywoodI går

Jennifer Aniston forfulgt af farlig stalker

Manden , der kørte ind i stjernens port, er identificeret som 48-årige Jimmy Wayne Carwyle fra Mississippi.
Jennifer Aniston var i potentiel fare.
Jennifer Aniston var i potentiel fare.
 Foto: Danny Moloshok/Invision/AP

LÆS OGSÅ: Jennifer Aniston i chok: Mand kørte gennem porten til hendes hjem

Det gik verden rundt forleden, da en mand kørte ind i superstjernen Jennifer Anistons port.

Manden blev derefter trukket ud af bilen af hendes bodyguards, som ovenikøbet trak våben, og da politiet kom frem kort efter, var det til synet af en meget forslået mand.

Det var det, man kunne læse sig til i alverdens medier.

Nu viser det sig, at det nok ikke var en uheldig søndagsbilist, der kom i kløerne på overtændte livvagter.

Manden er nemlig identificeret som 48-årige Jimmy Wayne Carwyle fra Mississippi.

Jimmy Carwyle.
Jimmy Carwyle.
 Foto: Privat/ABC News

Han har ifølge amerikanske medier stalket Aniston i mindst to måneder, hvor han har indtalt klamme beskeder på hendes telefonsvarer, sendt emails og kontaktet hende på sociale medier.

Ifølge politiet i Los Angeles, hvor det skete, var det en potentielt farlig hændelse, og Jennifer Aniston var i sit hus, da manden tilsyneladende prøvede at tiltvinge sig adgang.

Derfor tager de sagen meget alvorligt.

- Stalking er en forbrydelse, der hurtigt kan eskalere fra chikane til farlige, voldelige handlinger, som truer sikkerheden for ofre og vores samfund, siger Los Angeles Countys distriktsanklager Nathan Hochman i en pressemeddelelse ifølge ABC News.

- Vi er målrettede i at retsforfølge dem, der stalker og terroriserer andre, med stor beslutsomhed og sikre, at de bliver holdt ansvarlige.

Ifølge mediet har politiet ransaget Carwyles hjem, og har fundet beviser på hans computer på, at hans har haft en stor interesse for Aniston.

Manden er ikke kendt af politiet for tidligere forbrydelser af nævneværdig karakter, og risikerer tre år for episoden ved Hollywood-stjernens luksusvilla.

Jennifer Aniston har endnu ikke udtalt sig om den uhyggelige sag.

Sponsoreret indhold