Hollywood21. oktober 2008

Jenna Jameson: Se min baby-mave

Den altid letpåklædte pornodronning viser nu en ny side af sin nøgenhed
Jenna Jameson er afklædt på en helt ny måde
Jenna Jameson er afklædt på en helt ny måde
 Foto: MySpace

Hun plejer at vise bare bryster og det, der er mere intimt. Derfor er der ikke noget chokerende i, at pornostjernen Jenna Jameson viser maven frem.

Det opsigtsvækkende ligger i den måde Jenna afslører bar hud på i dette tilfælde.

Hun har nemlig lagt nogle fine billeder ud af sin gravide mave på sin MySpace-side. Hun ligger på sin seng i afslappet t-shirt og jogginbukser og fremviser stolt den voksende bule.

Det er kun en måneds tid siden, at Jenna bekendtgjorde, at hun venter tvillinger. Som det også fremgår af billedet, er Jenna meget glad for sin graviditet og føler sig ekstra feminin.

- Gud har velsignet mig. Jeg har aldrig følt mig mere kvindelig og mere i live end nu, har hun sagt.

Det vordende forældrepar har købt en nyt og større hus, for at være parate til den forestående familieforøgelse.

Men selvom de har været kærester i to år, er der ingen planer om ægteskab.

- Jeg tror jeg forbliver ugift. Jeg vil hellere satse på at få flere børn. Jeg vil gerne gå i Angelina Jolies fodspor, har Jenna sagt.

Det er kun en måneds tid siden at den 34-årige kvinde, der har tjente millioner på sine pornofilm, fortalte, at hun venter tvillinger med sin kæreste Tito Oritz.

Graviditeten er en særlig lykkelig begivenhed for Jenna Jameson, da hun længe har været desperat for at blive mor.

Hun har igennem adskillige reagensglasbehandlinger og har også haft en spontan abort.

Sponsoreret indhold