Hollywood25. april 2017

Caitlyn indrømmer: - Jeg stjal Kris' make-up

Caitlyn (som Bruce) gav ungerne skylden for mor Kris' forsvindende make-up-produkter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/cait_2.jpg
 Foto: All Over

Som en listig tyv om natten, åbnede Bruce Jenner sin kones make-up-skab. Og ragede til sig.

Det indrømmer Bruces nuværende identitet, Caitlyn Jenner, i en ny episode af "Keeping up with the Kardashians". Her ser man for første gang længe Caitlyn i en hyggestund med sin eks-kone. Bruce var gift med Kris i 25 år.

- Jeg stjal altid din make-up, men du opdagede det aldrig, siger Caitlyn og smiler.

Kris bekræfter:

- Ja, og jeg bebrejdede altid pigerne. Hvor var du ond, siger hun med et smil.

Afsnittet gik dog hen og blev giftigt, da Caitlyn aflleverede et eksemplar af sin nye bog, "The secrets of my life", der udkom i USA mandag. I bogen siger Caitlyn blandt andet, at Kris hele tiden vidste, at Bruce var transkønnet. Kris bliver rasende og siger:

- Jeg er færdig!

Det er ikke de eneste guldkorn, der er at finde i den meget omtalte bog. "Cait" bekræfter også, at hun har fået foretaget en kønsskifteoperation, og at hun nu er 100 pct. kvinde.

Spørgsmålet er bare, om hun nu bliver en arbejdsløs kvinde. Hendes eget realityshow, "I am Cait" fik kun to sæsoner og døjede med lave seertal i hjemlandet USA. Det var en lidt større succes internationalt, men bestemt ikke nok til at kunne holde skruen i vandet. Og Caitlyn skal nok heller gøre sig nogle forhåbninger om en "rolle" i flagskibsprogrammet, "Keeping up with the Kardashians", da det er Kris, der styrer alt. Desuden kæmper også det program med historisk lave seertal.

Se flere billeder af Caitlyn her:

Caitlyn Jenner 13102016

Sponsoreret indhold