Hollywood21. august 2018

- Jeg dater gerne fans

Er du fan af Shawn Mendes, så kan du lige stille dig op i køen, for han dater nemlig gerne fans
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/shawn-mendes.jpg
 Foto: All Over Press

Banker dit hjerte ekstra hurtigt, hver gang du får et glimt af Shawn Mendes, så er der gode nyheder.

Superstjernen dater nemlig gerne fans.

Det fortæller han i et interview med Sunday Times.

- Selvfølgelig ville jeg date en fan. Hvorfor ville du ikke date en, der ser op til dig? Er det ikke det, som par altid siger: "Hun er min største fan", fortæller Shawn i interviewet, hvor han også fortæller, at han er helt og aldeles single for tiden.

Så det er altså bare med at stille sig op i køen af ivrige fans, der håber på at få lidt Shawn Mendes-kærlighed.

I interviewet fortæller han også, at han ikke tror, at der er nogen, der vil være fascineret af ham særligt længe.

- Chokket vil nok kun vare et par timer. Så opdager de, at jeg bare er en helt almindelig fyr, fortæller Shawn.

Men altså, er Shawn nu også en helt almindelig fyr? Han fortæller nemlig også, at 1500 fans mødte op foran hans hotel, da han optrådte i Sydamerika, ligesom der ofte er fans, som opsøger hans forældre i deres hjem.

20-årige Shawn Mendes har aldrig talt om en officiel kæreste, selvom han tidligere har været koblet sammen med Hailey Baldwin.

Han glæder sig dog til, at han en dag får en kæreste, da han regner med, at der vil komme en masse gode sange ud af det.

Sangeren har også tidligere fortalt, at han godt kunne tænke sig at få sit hjerte knust.

Det fortalte han i et interview med den brasilianske YouTuber Foquinha sidste år.

I interviewet spørger Foquinha, om Shawn har prøvet at få sit hjerte knust.

- Mildt, men ikke så meget, som jeg får det til at lyde som. Men jeg kan ikke vente på, at det sker. Jeg vil sikkert få nogle gode sange ud af det, siger Shawn i interviewet.

Selvom Shawn altså endnu ikke har haft en rigtig kæreste, så ved han godt, hvornår han er forelsket.. Det fortalte han i et interview i 2016. - Det øjeblik jeg føler for en pige, som jeg føler for musik, er når jeg ved det, fortalte Shawn, der også har svært ved at være et sexsymbol. - At være et sexsymbol er ikke cool, med mindre du er forelsket i en pige, og hun kalder dig et sexsymbol, fortalte han også i interviewet.

Shawn har udover musikkarrieren godt gang i andre projekter også. Sidste år sprang han blandt andet ud som model, ligesom han også har udgivet sin egen parfume.

I denne uges SE og HØR finder du en idolplakat med smukke Shawn Mendes.

Se billeder fra Shawns koncert på årets Smukfest i galleriet herunder

Shawn Mendes på Smukfest 9. august 2018

Sponsoreret indhold