Jay Leno: Nu er det slut
Der er ikke den celebritet, han ikke har haft siddende i stolen over for sig gennem de seneste 17 år.
Barack Obama, Michelle Obama, Michael Jackson, Halle Berry, Hugh Grant, Jim Carrey, Britney Spears, David Bowie, John McCain, Tom Jones, Condoleezza Rice, Arnold Schwarzenegger og mange, mange flere ... De har været der alle sammen.
Men nu takker Jay Leno af som vært på det amerikanske aften-TV-program "Tonight Show", der overtages af Conan O'Brien.
Fredag er sidste aften for den 59-årige New Yorker - og han har besluttet at bruge den sidste periode til at kigge årene igennem.
Torsdag deltager Prince og Billy Crystal, der var første gæst i 1992. Og fredag vil der blandt andet være interview med Leno og O'Brien.
Jay Leno er dog på ingen måde på vej på pension. Til september vender han tilbage igen på NBC med et nyt 2-timers show, der formentlig vil ligne hans "Today Show" en del.