Hollywood26. juni 2011
James Bond er blevet gift
Daniel Craig og hans hemmelige kæreste holdt et endnu mere hemmeligt bryllup

Mr. og Mrs. Bond! Det hemmelighedsfulde stjernepar er nu blevet gift
Foto: All OverDaniel Craig, nutidens James Bond, er god til at holde på en hemmelighed. Og det gælder også skuespilleren Rachel Weisz, som lige nu er aktuel herhjemme i filmen The Whistleblower, sammen med blandt andre Nikolaj Lie Kaas.
Der er nemlig gået rygter om, at Craig og Weisz faldt pladask for hinanden, da de sidste år indspillede filmen The Dream House sammen, men begge har stædigt benægtet forholdet.
Det kan de så ikke mere.
I onsdags blev de 2 nemlig gift ved et superhemmeligt bryllup, hvor kun parret selv, Daniel Craigs søn, Rachel Weisz' datter og 2 venner af parret var til stede. Parret har dog fortsat ingen kommentarer om deres forhold - nu ægteskab - men tillykke til dem begge alligevel!