Annonce
Hollywood4 timer siden

Isla Fisher taler ud om svær skilsmisse: Har været udfordrende

Isla Fisher åbner nu ærligt op om livet efter skilsmissen, hvor det meste af tiden går med en stille hverdag fyldt med stearinlys og Netflix
Isla Fisher sætter nu flere ord på skilsmissen.
Isla Fisher sætter nu flere ord på skilsmissen.
 Foto: Eduardo Munoz/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Et år efter bruddet: Sacha Baron Cohen og Isla Fisher er skilt

Efter mere end 20 år sammen og 14 års ægteskab er Isla Fisher nu på egen hånd, og i et nyt interview sætter hun nu ord på, hvordan det føles at skulle genopbygge sit liv fra bunden.

Det er nemlig hele to årtier, siden skuespillerinden har været alene. Alligevel skete der noget helt særligt, da hun fandt sit nye hjem efter bruddet.

- Da det hele skete, måtte jeg græde lidt, for det var første gang som single kvinde, at jeg stod i et hjem, der var mit eget, siger hun til Elle Decor.

Det er ikke nogen hemmelighed, at de sidste par år har været turbulente.

Tidligere har hun i et interview med Sunday Times beskrevet hele processen som “det sværeste, jeg har været igennem,” men også en periode, hvor hun lærte sig selv at kende på en helt ny måde.

I det nye interview gentager hun netop den dualitet.

Annonce

- Det har været udfordrende, men dybt givende at prøve at skabe et nyt liv fra bunden – i hvert fald følelsesmæssigt.

Efter bruddet – og efter måneder i mediernes søgelys – forsøger Isla nu at leve et mere roligt og jordnært liv. Festdagene er lagt bag hende.

Sacha Baron Cohen og Isla Fisher dannede par i 14 år.
Sacha Baron Cohen og Isla Fisher dannede par i 14 år.
 Foto: Rick Rycroft/AFP/Ritzau Scanpix

- Jeg nyder den her nye version af mit liv. Jeg behøver ikke længere holde fester i mit hus. Jeg elsker at gå i bad. Jeg tænder nogle stearinlys, tager min laptop med og ser noget på Netflix. Det er så spændende, som det bliver.

Mens rygterne i perioder har svirret om spændinger mellem hende og den britiske komiker, har kilder tæt på parret tidligere understreget, at skilsmissen er foregået i god tone.

Annonce

Sponsoreret indhold