Hollywood7. december 2018

Første trailer for "Game of Thrones” afsløret: Ild og is brager sammen

Til april får ottende og sidste sæson af HBO-gigantserien ”Game of Thrones” premiere. Nu er første teasertrailer blevet frigivet, og den giver flere spørgsmål end svar. Se traileren lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/got_trailer.png
 (Foto: YouTube)

Millioner af fans har troligt fuldt med i fantasydramaet ”Game of Thrones”, der er fyldt med ildspyende drager, incest, sværdkampe og ulve.

Men til april slutter det.

Her får ottende og sidste sæson af HBO-giganten ”Game of Thrones” premiere. Nu får vi dog det første smugkig på sidste sæson, der forventes at blive set af millioner af seere verden over.

En 54 sekunder lang teasertrailer er netop blevet frigivet, men den giver faktisk flere spørgsmål og mystik, end den giver svar. Den nye teasertrailer indeholder ikke mange glimt fra den kommende sæson, men snarere en hel del mystisk og – måske – symbolik.

Teasertraileren viser et landkort, hvor et vinteruvejr trækker ind over land og fryser en ulv og en drage til is.

Ulven er som bekendt et symbol på Stark-familien, mens dragen er Daenerys Targaryen. Indikerer teasertraileren, at deres fremtid står på spil?

Mere interessant er det dog, at vi senere i teasertraileren ser, hvordan ilden indhyller en løve, der som bekendt symboliserer Lannister-familien. Betyder det, at Daenerys Targaryen gør det af med Lannister-familien?

Vi ved det ikke, men ”Game of Thrones” er kendt og berygtet for at slå et hav af deres hovedrolleindehavere ihjel uden at blinke. Så alt er stadig åbent, og det eneste, vi kan sige er: Now winter is really coming!

Ottende og sidste sæson får premiere til april.

Se traileren herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold