
Ice Spice afviser brug af Ozempic efter vægttab: - Dovne kællinger!

LÆS OGSÅ: Popstjernen Tones and I i dramatisk vægttab
Ice Spice forstår i den grad at varme Instagram op!
Den 24-årige verdensstjerne har alle dage været en laber larve, men det er ikke gået hendes følgeres næser forbi, at der er blevet en smule mindre af den amerikanske ordsmed.
"Did It First"-stjernen har de seneste uger delt flere opslag med sine 11,6 mio. Instagram-følgere, hvor hun - som altid - viser sig frem i stramme, stramme outfits.
Fans er dog helt sikre på, at Ice Spice har gjort brug af vægttabsmedicin for at opnå sin nye figur, men de påstande tager hun skarpt afstand til.

- Jeg ville ønske, at I aldrig havde lært ordet Ozempic, lød det kontakte svar fra frøken Spice, da hun gik live på X Spaces tidligere på ugen.
- Det er én ting, jeg virkelig ville ønske. Åh, min Gud, hvad er Ozempic overhovedet? Hvad fanden er det? Ærligt, hvad er det?
- Altså, I dovne kællinger har aldrig hørt om et træningscenter?
- Det hedder træningscenteret. Det hedder at spise sundt. Det hedder at være på turné. Hvad fanden? Måske ville det være lettere at blive stor, hvis jeg sad derhjemme hele dagen.

Selvom Ice Spice ikke har villet melde sig ind i Ozempic-/Wegovy-klubben, så har en lang række andre kendisser fortalt om, hvordan de har brugt Novo Nordisk-medicinen til at smide de overflødige kilo.
Blandt dem er Elon Musik, komiker Rosie O'Donnell og sangerinden Kelly Clarkson.
