Hollywood4. december 2007

IAN ZIERING: KRYKHUSAR

”Beverly Hills 90210”-stjernen humper rundt med benet i gips – dog med sit gode humør i behold
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/krykhusar1-jpg.jpg

Ian Ziering, bedre kendt som den altid glade festabe Steve i ungdomsserien "Berverly Hills 90210", må nøjes med pladsen som bænkevarmer nytårsaften. Han har ellers ført sig frem på dansegulvet i den amerikanske udgave af "Vild med dans", men for øjeblikket er det slut med at svinge dansebenet for den 43-årige skuespiller.
Han er nemlig kommet til skade med sit højre ben og må derfor stavre rundt på krykker og benet bundet ind.
Han indrømmer, at der venter ham en smertefuld juletid, men på trods af situationen, sendte han et af sine velkendte brede smil til fotografen, da han humpede ud fra en restaurant i Los Angeles efter at have spist morgenmad.
Hvad der er årsagen til, at Ziering må støtte sig til krykkerne, nægter han at udtale sig om.
- Det fortæller jeg ikke, lød Ians svar.
Sikkert et grimt styrt på dansegulvet.

Sponsoreret indhold