Hollywood21. oktober 2015

Tilbage til fremtiden: I dag ankommer han

I dag – den 21. oktober 2015 – er den dag, hvor Marty McFly ankommer til ”fremtiden”, men hvor mange ting ramte filmen egentlig rigtigt med?
Marty

For alle fans af ”Tilbage til fremtiden”-filmene er i dag – den 21. oktober – en stor dag.

Det er nemlig dagen, hvor Marty McFly, spillet af Michael J. Fox, ankommer til fremtiden i ”Tilbage til fremtiden 2” fra 1989.

26 år efter filmen gik sin sejrsgang i biograferne, er vi nu endelig nået til dagen, som står på displayet på den Delorean, som Doc har bygget om til en tidsmaskine, når Marty ankommer til en helt anderledes verden end den, han kender i 1989.

Mange ting er de samme, men naturligvis har man forsøgt sig med en masse bud på, hvad udviklingen har bragt med sig – 26 år senere.

https://imgix.seoghoer.dk/10.1561482a.jpg
 All Over

(Foto: All Over)

I filmen behøver man ikke længere veje til bilerne – der kan man nemlig bare flyve rundt i sin bil… Meeeeen, så langt er vi vist alligevel ikke helt nået i dag.

Det er heller ikke helt kommet til det punkt, hvor man bare kan smide affald i bilen – og den så kan køre på det. Det ville ellers være dejligt nemt. Men vi må vente lidt endnu med det… Der forskes dog i at få køretøjer til at køre på madaffald, og man ser også på, hvordan man kan få landbrugsaffald til at kunne bruges som en kilde til strøm/kraft.

I filmen kan man betale for sin taxatur med sit fingeraftryk – der er vi måske ikke helt endnu, men der er lavet flere apps som f.eks. Mobilepay til telefoner, der gør, at man hurtigt og nemt kan betale for sine ting rigtig mange steder.

Fremtidens version af et skateboard i ”Tilbage til fremtiden 2” er et hoverboard, der kan svæve – og det er faktisk ikke helt ved siden af. Lexus præsenterede nemlig et hoverboard, der virkede i august – men den fungerede ikke helt som i filmen – det virker nemlig kun med skinner begravet i jorden…

https://imgix.seoghoer.dk/10.1561484a.jpg
 All Over

Her snupper han et hover-løbehjul, som han laver til et hoverboard (Foto: All Over)

I fremtiden er tøjet også så smart, at det kan tale og tørre sig selv. Det er ikke helt der, vi er, men der er masser af tøj med indbygget teknologi. Nike har endda søgt om patent på et par sko, der kan snøre sig selv.

https://imgix.seoghoer.dk/8.04441531.jpg

Nike er klar med selvsnørende sko (Foto: All Over)

3D-effekter i film bliver fortsat udviklet – og selvom du måske ikke ligefrem kan opleve en haj til at klappe gabet sammen om dig, når du ser film, så bliver 3D bedre og bedre– senest f.eks. i ”The Walk”, som er lavet af Robert Zemeckis (som også lavede ”Tilbage til fremtiden”), hvor biografgængere har fået det direkte dårligt af højdescenerne i filmen, hvor en mand går på line mellem New Yorks Twin Towers.

I filmen havde man forudset, at TV ville blive til fladskærme i stedet for de store kasser (noget man f.eks. ikke havde forudset i ”Bladerunner”, der også foregår i fremtiden). Smartphones havde de dog ikke forudset. Men videosamtaler ala skype foregår i filmen.

Den lille pizza, der bliver kæmpestor, når den kommer i en hydrator og ovn – den holder heller ikke i dag.

Sponsoreret indhold