Hollywood18. november 2016

Efter valgnederlag: Hvad er der sket med Hillarys ansigt?

Den amerikanske valgkamp var en hård nyser og er af flere politiske eksperter blevet kaldt den mest beskidte nogensinde. Og noget tyder da også på, at valgets taber – Hillary Clinton – er udkørt efter nederlaget til Donald Trump. I hver fald så hun noget træt ud, da hun forleden viste sig offentlig frem for første gang
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hillary_clinton_front.jpg
 Foto: All Over

Det blev kaldt den hårdeste, mest beskidte og mest overraskende valgkamp nogensinde i amerikansk historie.

8. november blev 70-årige Donald Trump – noget overraskende – udråbt til USA's næste efter at have sejret i en valgkamp, der af flere eksperter blev kaldt ”grim, ”ubarmhjertig” og ”særdeles beskidt”.

Meget overraskende holdt valgets taber – Hillary Clinton – ingen tale på valgnatten, og hun gik efterfølgende i flyverskjul. De seneste uger har omverdenen således ikke set meget til kvinden, som de fleste ellers var overbeviste om ville blive USA's 45. præsident.

https://imgix.seoghoer.dk/hillary_foer_og_efter.jpg
 (Foto: All Over)

Clinton fotograferet til første valgdebat i september 2016 (rød bluse) - og få uger efter valgnederlaget (blå bluse). Fotos: All Over

Men i denne uge deltog Hillary for første gang i et offentligt arrangement, da hun holdt tale ved et møde for udsatte børn i Washington, DC, onsdag den 16. november 2016.

Hillary Clinton til møde for udsatte børn i Washington, DC., 16/11 2016

Og det var en på mange måder nedslået Hillary Clinton, der henvendte sig til de fremmødte og fortalte om sit – og sine vælgeres – nederlag.

- Der har været nogle gange den seneste uge, hvor jeg bare havde lyst til at krølle mig sammen med en god bog eller vores hund og aldrig forlade huset, fortalte Clinton fra talerstolen.

Demokraten havde skåret gevaldigt ned på makeuppen og lignede ifølge blandt andre Daily Star, Inside Edition og Daily Mail én, der var påvirket af nederlaget og det voldsomme valgarbejde, hun har været igennem de sidste mange måneder.

- Jeg ved, at mange af jer er dybt skuffede over valgresultatet. Det er jeg også - mere end jeg nogensinde kan udtrykke, lød det da også fra Hillary Clinton, da hun talte fra talerstolen.

Her er 16 VILDE facts om Trump som du (måske) ikke vidste

Ved valget fik Demokraten ellers én million flere stemmer end Republikanernes kandidat Donald Trump, men på grund af det amerikanske valgsystem var det altså Donald Trump, der endte med at vinde valget og dermed blive USA’s nye præsident.

- Vores kampagne handlede aldrig om én person eller ét valg. Den handlede om det land, vi elsker. Tro på vores land. Kæmp for vores værdier og giv aldrig nogensinde op, sagde Hillary Clinton videre.

Sponsoreret indhold