Hollywood30. december 2008

Hugh Jackman: Konen fik nok

De hede sex-scener med Kidman var for meget for hustruen Deborra-Lee
Det blev for meget for Hughs hustru, da hun så de dampende hede elskovsscener med manden og veninden
Det blev for meget for Hughs hustru, da hun så de dampende hede elskovsscener med manden og veninden
 Foto: All Over

Hugh Jackman, 40, har kaldt filmen "Australia" for et drømmeprojekt, men premieren var ved at ende som et mareridt.

Det begyndte ellers så godt, men efterhånden overtog den ene elskovsscene den anden, og forholdet mellem de to hovedpersoner blev hedere og hedere.

Lærredet slog gnister og nede i biografens mørke sad den sexede Hugh med sin kone, som til sidst satte hælen i gulvet.

- Okay, så er det nok, udbrød Deborra-Lee.

Hustruen er bedste veninde med Nicole Kidman, og det har helt sikkert ikke gjort det nemmere for stakkels Deborra-Lee.

- Da Nicole første gang kom til Hollywood, delte hun en lejlighed med Deb. Faktisk har jeg lært Nicole at kende gennem min kone, fortæller Jackman.

Hele episoden er jo heller ikke blevet meget bedre af, at People for nyligt udråbte den australske cowboy til verdens mest sexede mand, netop på grund af de hotte elskovsscener med Kidman.

Blandt skuespillere siges det, at det værste som kan ske, er at man skal indspille sexscener med en man hader.
Det næst værste er, at gøre det med en man virkelig, virkelig godt kan lide…

Sponsoreret indhold