Hollywood16. oktober 2014

Hollywoodmænd går amok i vægttab

Jake Gyllenhaal og Zach Galifianakis har begge tabt sig utroligt meget – se her, hvad grunden til de store vægttab er!
Jake har skåret gevaldigt ned på kalorieindtaget forud for sin nye filmrolle
Jake har skåret gevaldigt ned på kalorieindtaget forud for sin nye filmrolle
 Foto: All Over



Nogle af Hollywoods absolutte sværvægtere er blevet en anelse lettere.

Skuespillerne Jake Gyllenhaal og Zach Galifianakis har nemlig begge smidt adskillige kilo, men af to vidt forskellige årsager. Gyllenhaal for en filmrolle og Galifianakis af personlige årsager. Det skriver E! Online.

Gyllenhaal er snart aktuel i filmen "Nightcrawler", hvor han spiller han en journalist, der arbejder i et kriminelt undergrundsmiljø. Til rollen smed den 33-årige skuespiller 14 kg for at leve sig helt ind i karakteren.

LÆS OGSÅ: Jake Gyllenhaal på charmetogt

- Det var en meget lang proces, hvor jeg nærmest bare nulstillede mig selv for at spille rollen, forklarer skuespilleren om vægttabet til E! Online.

Vægttabet blev så markant, at Gyllenhaals mor til sidst slog alarm.

LÆS OGSÅ: Obama til TV-vært: - Det er sidste gang, du taler

- Hun blev meget bekymret for mig, men samtidig ved hun, hvor meget jeg går ind i en rolle, siger "Brokeback Mountain"-skuespilleren, der dog nu er tilbage på sin oprindelige vægt efter indspilningerne.

Også Gyllenhaals kollega, komiker og skuespiller Zach Galifianakis, har tabt sig. Efter den 45-årige komiker kvittede alkoholen, er der således røget adskillige kilo af "Hangover"-stjernen, der på vanlig vis benytter lejligheden til at lave sjov.

LÆS OGSÅ: Bradley Cooper kæmpede med selvmordstanker

- Jeg er døende, jokede han for nylig til E! Online om sin formindskede livvidde.

Vægttabet er sket gradvist, efter Galifianakis droppede de stærke sager og dårlige vaner sidste år.

- Jeg plejede at få en masse vodka til min fastfood. Virkelig lækkert, men virkelig usundt, fortalte han til komikeren Conan O'Brien.

Jake Gyllenhaals vægttab kan ses i filmen "Nightcrawler", der får dansk premiere den 30. oktober, mens Zach Galifianakis' vægttab for tiden kan ses på de amerikanske comedyscener.

Sponsoreret indhold