Hollywood8. juli 2017

Hollywood-stjerne brækkede BEGGE arme under optagelser

Skuespilleren Jeremy Renner forventer at komme sig uden varige mén efter en stuntulykke.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jeremy_renner.jpg

En nylig filmoptagelse gik grueligt galt for skuespilleren Jeremy Renner.

Den 46-årige filmstjerne deltog fredag i den tjekkiske filmfestival Karlovy Vary International Film Festival for at præsentere filmen "Wind River", og her dukkede han op med begge arme pakket ind i skinner.

Ifølge Variety har den oscarnominerede skuespiller brækket sin højre albue og sit venstre håndled.

- Jeg var ved at indspille en komedie, hvor der er et par stunts i. Jeg brækkede mine arme. Sådan går det nogle gange, sagde han under filmfestivalen og forsikrede, at han kommer sig uden varige mén.

Jeremy Renner skal snart til at indspille actionbraget "Avengers: Infinity War" og forventer at kunne klare strabadserne som superhelten Clint "Hawkeye" Barton.

- Det stopper heldigvis ikke de ting, jeg er i gang med. Jeg heler hurtigt, og jeg gør, alt hvad jeg kan for at komme mig så hurtigt som muligt, sagde han.

- Det påvirker ikke mit job, men det påvirker mig, når jeg skal tage tøj på om morgenen. Jeg kan ikke binde mine sko, lød det fra ham.

Jeremy Renner har været nomineret til to oscarstatuetter for henholdsvis bedste mandlige hovedrolle for "The Hurt Locker" og bedste mandlige birolle for "The Town".

Herunder kan du se et stort galleri med andre filmstunts, der gik grueligt galt:

Filmstunts der gik gruelig galt

Sponsoreret indhold