Hollywood27. juni 2007

HOLE-IN-ONE

Tiger Woods og hans svenske kone Elin er fulde af lykke over deres nye datter, Sam Alexis Woods
https://imgix.seoghoer.dk/media/sehoer/min-mappe/tigerbaby2-jpg.jpg

Tigeren har opnået alt i sin aktive golfkarriere, og nu kan han føje titlen familiefar til sine præstationer. Eldrick Woods, som Tiger så fint hedder, blev gift med sin skandinaviske model i 2004 og er sidenhen fortsat med at skovle penge ind for diverse sponsoraftaler og turneringspræmier. Karrierens mange sejre har samlet set skaffet ham godt 400 millioner kroner. Så der er bestemt råd til dyre luksusbleer.

Lille Sam Alexis kommer ikke til at mangle noget. Familien har huse i Californien, Sverige, Florida og Wyoming. Det ene hus i Florida ligger på Jupiter Island, som er en kendis-ø med ekstremt dyre ejendomme. Tiger måtte da også diske op med 220 millioner kroner for at blive nabo med stjerner som Celine Dion og kollegaen Greg Norman.

Tiger og Elins nyfødte lykke blev født blot én dag efter afslutningen på klassikeren, U.S. Open, hvor tigeren puttede og drivede sig til en delt andenplads. Den potentielle mulighed for at fødslen faldt sammen med jobbet var da også blevet nøje gennemtænkt.

- Hvis Elin skulle føde midt i turneringen, jamen, så ville jeg straks tage hjem. Det er meget vigtigere end golf, forklarer den dedikerede Tiger-far.

Sponsoreret indhold