Hør Emma Watson synge i nyt "Beauty and the Beast"-klip

Foto: Walt Disney Company
Fans har ventet spændt på at høre, hvordan det lyder, når Emma Watson synger i den nye "Beauty and the Beast"-film. Nu har Disney løftet lidt af sløret for skuespillerens sangstemme
Der er ikke mange måneder til, at "Beauty and the Beast" får premiere.
Og er der en live-action Disney-film, som fans over hele verden har glædet sig til, så er det denne.
Disney har de seneste par måneder givet flere smagsprøver på, hvad der er i vente, men de har været hermetisk lukkede omkring sangene i den nye film.
Altså lige indtil i går, hvor de gav en lille gave til at slutte 2016 af med.
Det er ikke meget vi får dog, men det er der.
Artiklen fortsætter under klippet
Emma Watson var i forbindelse med afsløringen af, at hun skulle spille Belle, selv ude og fortælle, hvor nervepirrende det var, at hun skulle synge i filmen.
- Det giver mig en anderledes udfordring. Det er skræmmende i sig selv, fortalte Emma dengang.
"Beauty and the beast" har premiere den 17. marts 2017.
Du kan se 15 facts om filmen i galleriet herunder
15 facts om Beauty and the Beast - Skønheden og Udyret (2017-filmen)

1. Ryan Gosling takkede nej til rollen som Udyret for i stedet at spille med i “La La Land”. I stedet er det Dan Stevens, der spiller rollen som Udyret.

2. Filmen får premiere til marts næste år, og den vil blive vist i 2D, 3D og IMAX 3D-formater.

3. Den første teaser-trailer for filmen blev annonceret 22. maj i år, og den blev set svimlende 91,8 millioner gange på 24 timer!

4. Traileren, der udkom 14. november 2016, blev på under 24 timer set næsten seks millioner gange alene på YouTube. Og på Facebook blev den set 25 millioner gange på under 24 timer.

5. Bill Condon instruerer den nye ”Beauty and the Beast”-film. Han stod også i spidsen for ”Twilight: Breaking Dawn”.

6. Hvis du er én af dem, der har set den nye trailer, opdagede du måske, at vi hverken hørte Belle, Lumiére eller andre synge, selv om figurernes sange ellers kendetegnede tegnefilmen fra 1991. Men bare rolig! Der er masser af musik og sang i den nye film.

7. Instruktøren Bill Condon har i et interview med People fastslået, at musikken bliver en central del i den nye film. ”Alle sange fra den animerede film er der, og vi har tilføjet tre sange. De nye sange er med for at understøtte den udvidede historie om både Belle og Udyret. En af de sange er en stor tragisk solo, som Dan (skuespilleren Dan Stevens, der spiller rollen som Udyret, red.) synger til slut”, har instruktøren udtalt.

8. Den nye film kommer på lidt af en opgave, hvis den skal forsøge at gøre 1991-tegnefilmen kunsten efter. Tegnefilmen fra 1991 vandt nemlig to Oscars for bedste musik og bedste sang, og filmen er desuden den første (og hidtil eneste) animerede film, der er blevet nomineret til en Oscar for bedste film.

9. Ewan McGregor spiller rollen som Lumière, og den rolle har voldt ham lidt besvær. Skuespilleren har udtalt, at det har været svært at få helt styr på Lumières franske accent. Ewan McGregor har ellers været gift med en fransk kvinde i 20 år. Skuespilleren har sågar udtalt, at han synes, at hans accent i filmen minder mere om spansk.

10. Emma Watson afslørede over for sine mange fans, at hun skulle spille rollen som smukke Belle, inden at det var offentliggjort af Disney selv. Emma Watson, der selv er en stor fan af den fantastiske fortælling, skrev, at hendes ”seksårige jeg var ved at gå til i spænding”.

11. For at klæde sig bedst muligt på til rollen genså Emma Watson tegnefilmen fra 1991 – og så har hun også modtaget sangundervisning.

12. Den såkaldte teaser-trailer for den nye film minder på mange måder den teaser-trailer, der blev lavet for 1991-filmen. Det er ifølge instruktøren et bevidst valg.

13. Flere scener fra ”Beauty and the Beast” er filmet på Berkhamsted Golf Club i England. Også flere scener fra “Harry Potter”-filmene er filmet på den britiske golfbane.

14. Instruktør Bill Condon lod skuespillerne synge ”Hakuna Matata” fra ”Løverners Konge” til deres audition for at høre, hvordan de sang. Det var på den måde, at han udvalgte sit endelige cast til filmen.

15. Sir Ian McKellen takkede i første omgang nej til at spille rollen som Cogsworth i filmen. Heldigvis blev han overtalt.