Hilary Duff kritiseres for dette foto - kan du se hvorfor?

Foto: Hilary Duff/Instagram

Hun er en kærlig mor til en fireårig søn – og hun viser det gerne.

Men går den amerikanske skuespillerinde Hilary Duff for langt på dette foto?

Ja, mener nogle, der kritiserer den 29-årige skuespillerinde for at være ”særdeles upassende” overfor sin fireårige søn.

- Du burde ikke kysse din søn på den måde. Der er andre måder at vise din kærlighed på, men dette er ikke én. Det forvirrer ham, og det er ikke sundt for ham, lyder det blandt andet fra en kritiker, der har kommenteret kysse-billedet af mor og søn.

Hilary Duff lagde selv billedet på sin Instagram-profil tirsdag. Billedet viser hende og Luca i Disneyland, og som kommentar til billedet har den 29-årige skuespillerinde skrevet ”bedste bedste bedste bedste bedste bedste bedste bedste sted i verden! Vi elsker dig Disneyland!

Happiest happiest happiest happiest happiest happiest happiest happiest place on earth! We love you @disneyland

Et billede slået op af Hilary Duff (@hilaryduff) den

Billedet er på to dage blevet ”liket” mere end 280.000 gange, og billedet har også fået over 5.800 kommenterer – og blandt de mange kommentarer er der altså dem, der ikke synes, at billedet er på sin plads.

Kritikken har været så stor, at Hilary Duff selv har valgt at kommentere på billedet:

- Dem, der har skrevet, at det er ”upassende” at kysse sin fireårige søn på munden, bare fortsæt med at gøre det. Ellers tryk ”følg ikke” med jeres forskruede dømmekraft, skriver Hilary Duff som kommentar til billedet.

Hilary Duff har sønnen Luca med Mike Comrie, som hun blev gift med i 2010. Parret lod sig skille i februar 2016.

Du kan se billeder af Hilary Duff sammen med sønnen i galleriet herunder:

Hilary Duff sammen med sin søn Luca (billeder gennem årene)

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close