Video: Her går U2-koncert IKKE efter planen

U2 har prøvet lidt af hvert under deres utallige turnéer gennem årene. Og nu kan det irske band så føje endnu en begivenhed til listen – om end bandet nok gerne ville have været dette foruden.

For under en nylig afholdt koncert i Vancouver i Canada havde bandets guitarist David Howell Evans – kaldet The Edge – nemlig en ret så uheldig oplevelse på scenen: Han endte kort fortalt med at falde ned fra scenen.

Det pludselige og uventede styrt fik da også straks de tusindvis af koncertgæsterne til at skrige i nervøsitet, men heldigvis kom den 53-årige guitarist ikke til skade i faldet.

Du kan se styrtet øverst i denne artikel.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close