Hollywood20. oktober 2017

Her er Playboys første transkønnede playmate

Den franske model Ines Rau er den første transkønnede playmate for det legendariske mandeblad
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/10.8624642ai.jpg
 Foto: All Over Press

Titlen som Playboy Playmate har eksisteret siden 1954, og hver måned har velskabte kvinder bredt sig på Playboys midtersider med meget lidt tøj på.

Og ved første øjekast ser da ud til, at der i denne måned også er en laber kvinde, der er "Playmate of the Month", men faktisk er det den første transkønnede playmate nogensinde.

Modellen er franske Ines Rau, 26, og hun har blandt andet været i italiensk Vogue og været kampagneansigt for det franske modehus Balmain - og nu er hun altså den første transkønnede playmate.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Jeg levede i lang tid uden at sige, at jeg var transkønnet, siger Rau i sit Playboy-interview.

- Jeg datede en del og glemte det næsten. Jeg var bange for aldrig at finde en kæreste, og at folk så på mig som en, der var mærkelig. Så tænkte jeg: "Du skal bare være den, du er". Det er en frelse at kunne sige sandheden om sig selv, uanset om det er dit køn, din seksualitet, hvad som helst. Folk, der afviser dig, er ikke det værd. Det handler ikke om at blive elsket af andre, men om at elske sig selv, lyder det fra den 26-årige model.

I denne måneds Playboy breder hun sig altså på bladets midtersider uden en trevl på kroppen, og det er hun stolt af.

- Nøgenhed burde ikke være tabu. Nøgenhed betyder meget for mig, siden jeg gik gennem en forvandling for at være, hvor jeg vil være. Nøgenhed er en hyldest af mennesket uden alt det overskydende. Det er ikke om seksualitet, men og den menneskelige krops skønhed, hvadenten mand eller kvinde. Du kan ikke lyve, lyder det fra Ines Rau.

Sponsoreret indhold