Hollywood9. oktober 2015

Her er instruktøren til den næste ”Furious”-film

Det er stærke indikationer på, at instruktøren til ”Furious 8” er blevet fundet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/furious_-_aop_-_web1.jpg
 Foto: All Over Press

Ifølge Deadline.com skal instruktøren F. Gary Gray står bag instruktør-roret på den kommende ”Furious”-film med Vin Diesel i hovedrollen.

Selvsamme Diesel har postet et billede af sig selv sammen med instruktøren på sin Facebook-profil, hvor man kan se de to sidde sammen omgivet af billeder fra ”Furious”-universet. Hjemmesiden skriver, at det snart skulle være ganske vist, at Gray bliver annonceret som instruktør på filmen, der er sat til at ramme biograferne engang i 2017.

Hvis F. Gary Gray ikke lige får en klokke til at ringe, kan vi fortælle, at det var ham, som instruerede den anmelderroste film om Hip-Hop-gruppen N.W.A. ”Straight Outta Compton”.

Gray begyndte sin karriere som kameramand for nyhedskanalen Fox, men han instruerede allerede sin første film som 24-årig, nemlig komediefilmen ”Friday”.

Den sidste film i rækken med flotte stjernenavne og hurtige biler, ”Furious 7”, var den sidste film med skuespilleren Paul Walker, der ikke nåede at lave alle optagelser til filmen færdig.

Der er ikke sat en præcis premieredato for ”Furious 8”, som indtil videre er arbejdstitlen for den næste film i rækken, men heldigvis finder vi atter Vin Diesel og Jason Statham på rollelisten.

Du kan se billedet af Vin Diesel og F. Gary Gray sammen her:

https://imgix.seoghoer.dk/fb_hllwd_116.png

Sponsoreret indhold