Hollywood8. december 2017

YES! Her er den nye Jurassic World-trailer

Til næste år vender t-rex og alle de andre skrækindjagende fortidsøgler tilbage, når den længe ventede film ”Jurassic World: Fallen Kingdom” får premiere. Nu er traileren dog udkommet – og du kan se den lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/jurassic1.jpg
 (Foto: UIP)

Menneskeheden har åbenbart stadig ikke lært, at genoplivede fortidsøgler ikke er kæledyr.

I hvert fald kommer vi igen helt tæt på det skrækindjagende kødædere, når den længe ventede film ”Jurassic World: Fallen Kingdom” får premiere til næste år.

Og som den nye trailer, der netop er frigivet, afslører, så er de glubske øgler stadig tørstig efter menneskekød.

”Jurassic World: Fallen Kingdom” får premiere til næste år, og der er ikke sluppet meget ud om den nye dino-film. Dog ved vi, at det denne gang er et vulkanudbrud, der får vores menneskevenner til at komme helt tæt på de ikke-så-glade øgler.

Et vulkanudbrud på Isla Nublar truer nemlig med at gøre en ende på dinosaurerne på øen, og det er selvsagt ganske irriterende, når menneskeheden har brugt årtier og millioner af dollars på at genoplive fortidsøglerne.

https://imgix.seoghoer.dk/jurassic2.jpg
 (Foto: UIP)

Dinoerne er stadig ikke i godt humør i den kommende film. Foto: UIP

I en desperat (og helt sikkert hæsblæsende) kamp for at redde de kødædende ”kæledyr” hopper Chris Pratt i arbejdstøjet for at spille rollen som den dino-tæmmende frækkert Owen Grady.

Han får – naturligvis – selskab af den langbenede Bryce Dallas Howard, der i ”Jurassic World: Fallen Kingdom” har startet en organisation, Dinosaur Protection Group, for at redde dyrene.

Om hun også denne gang formår at løbe fra alle dinoerne iført et par høje hæle, må vi vente med at se.

Du kan se den nye trailer for ”Jurassic World: Fallen Kingdom” nederst i artiklen.

Ligesom i ”Jurassic World”, der har indtjent imponerende 1,3 milliarder dollars på verdensplan, bliver det Steven Spielberg, der får rollen som producer på den kommende dino-film.

”Jurassic World: Fallen Kingdom” bliver den femte i serien af Jurassic Park-film, som startede med Steven Spielbergs klassiker fra 1993.

”Jurassic World: Fallen Kingdom” får dansk biografpremiere 7. juni 2018.

Du kan se traileren herunder:

Sponsoreret indhold