Hollywood2. marts 2016

Juhuuu! Her er den nye ”Find Dory”-trailer

Til sommer får den længe ventede ”Find Dory”-film premiere, men allerede nu kan du få et lille smugkig på filmen om den glemsomme, men uimodståelige kirurgfisk Dory. Se traileren lige her
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/find_dory_film.jpg
 (Foto: Disney)

Var du én af dem, der elskede filmen ”Find Nemo”? Og var du én af dem, der i særdeleshed var vild med den glemsomme kirurgfisk Dory?

Ja, så er du formentlig også en af dem, der slet ikke kan vente på, at efterfølgeren får premiere til sommer (vi kan hvert fald ikke!).

Den næste film har fået titlen ”Finding Dory” (på dansk ”Find Dory”), og den har den meget glemsomme (men mindst ligeså skønne) kirurgfisk Dory i hovedrollen.

Og nu kan du så få et lille smugkig på filmen, for Disney har netop udsendt den nye trailer – og den er skøn!

Dory er lige så glemsom, som hun plejer at være, hun kan (som altid) tale hval-sprog, og så begiver hun sig ud på en eventyrlig rejse for at finde sin familie.

Filmen får dansk premiere 25. august – ihhh det må gerne snart blive sommer!

Det er den amerikanske komiker og TV-vært Ellen DeGeneres, der endnu engang lægger stemme til Dory. Også Albert Brooks vender tilbage i rollen som Nemos far, Marlin.

Se den nye, skønne trailer herunder:

Sponsoreret indhold