Her er de Oscar-nominerede

Om godt og vel en måned afholdes årets allerstørste prisfest, når Hollywood hylder sig selv ved Oscar-festen.
 
I dag kom det så frem, hvilke film, skuespillere og instruktører, der kæmper om de eftertragtede priser. I dag – præcis klokken 14.18 dansk tid – blev de Oscar-nominerede nemlig afsløret under pomp og pragt i den gigantiske biograf Samuel Goldwyn Theatre i Beverly Hills. Du kan se de nominerede i de største kategorier nederst i denne artikel.
 
Og der kan i den grad blive dansk fest, for hele to danske film samt en dansk skuespiller er blandt de nominerede. 
 
Martin Zandvliets film "Under Sandet" er nemlig nomineret i kategorien "Bedste ikke-engelsksprogede film". Filmen var da også spået en god chance for en nominering.
 
Den danske kortfilm "Silent Night" er blandt de nominerede til en Oscar-statuette i kategorien "Bedste kortfilm".
 
Viggo Mortensen er også nomineret for sin rolle i filmen "Captain Fantastic". Det er i kategorien "Bedste mandlige hovedrolle".
 
Den helt store Oscar-favorit er musical-filmen "La La Land", der er nomierenet hele 14 gange, blandt andet i kategorien "Bedste film".

”La La Land” var også spået til at være favorit blandt de Oscar-nominerede. Tidligere på året vandt filmen, der er instrueret af Damien Chazelle, hele syv Golden Globe-statuetter, blandt andet for ”Bedste komedie eller musical” og ”Bedste instruktør”.

Musicalfilmen handler om Mia (spillet af Emma Stone), der forsøger at slå igennem i Hollywood, mens hun samtidig arbejder på en café, og den unge pianist Sebastian (spillet Ryan Gosling), der drømmer om en at slå igennem med sin jazzmusik.

Mia og Sebastian mødes ved et tilfælde og forelsker sig hovedkulds i hinanden, men deres kærlighed og karriere bliver sat på en hård prøve.

Udover ”La La Land” er filmene ”Moonlight” og ”Manchester By The Sea” også spået til at være favorit blandt de nominerede.

The Academy Awards – hvor der altså uddeles Oscar-statuetter – bliver afholdt søndag den 26. februar i Dolby Theatre i Hollywood.

Bedste film:

Arrival

Fences

Hacksaw Ridge

Hel or high Water

Hidden Figures

La La Land

Lion

Manchester by the Sea

Moonlight

 

Bedste skuespiller:

Casey Affleck, Manchester By the Sea

Andrew Garfield, Hacksaw Ridge

Ryan Gosling, La La Land

Viggo Mortensen, Captain Fantastic

Denzel Washington, Fences

 

Bedste skuespillerinde:

Isabelle Huppert, Elle

Ruth Negga, Loving

Natalie Portman, Jackie

Emma Stone, La La Land

Meryl Streep, Florence Foster Jenkins

 

Bedste mandlige birolle:

Marhershala Ali, Moonlight

Jeff Bridges, Hell or High Water

Lucas Hedges Manchester by the Sea

Dev Patel, Lion

Michael Shannon, Nocturnal Animals

 

Bedste kvindelige birolle:

Viola Davis, Fences

Naomie Harris, Moonlight

Nicole Kidman, Lion

Octavia Spencer, Hidden Figures

Michelle Williams, Manchester By the Sea

 

Bedste instruktør:

Denis Villeneuve, Arrival

Mel Gibson, Hacksaw Ridge

Damien Chazelle, La La Land

Kenneth Lonergan, Manchester by the Sea

Barry Jenkins, Moonlight

 

Bedste manuskript:

Arrival

Fences

Hidden Figures

Lion

Moonlight

 

Bedste originale manuskript:

Hell or High Water

La La Land

The Lobster

Manchester by the Sea

20th Century Women

 

Bedste ikke-engelsksprogede film:

Land of Mine (Danmark)

A Man Called Ove

The Salesman

Tanna

Toni Erdman

 

Bedste originale sang:

Audition, La La Land

Can’t Stop the Feeling, Trolls

City of Stars, La La Land

The Empty Chair

How Far I’ll Go, Moana

Opdateres...

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close