Hollywood3. marts 2020

Her er de fem nye "Gossip Girl"-skuespillere

"Gossip Girl" vender snart tilbage, men denne gang bliver det med en helt ny række skuespillere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20131021-095555-8-1920x1920we.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Kun syv år efter den første udgave af "Gossip Girl" sluttede, er en ny version på vej. Men hvis du gjorde dig forhåbninger om et glædeligt gensyn med Blake Lively og Leighton Meester som Serena van der Woodsen og Blair Waldorf, så bliver du skuffet.

Som tingene ser ud lige nu, bliver det nemlig et hold af helt unge Hollywood-stjerner, der skal overtage.

Tirsdag blev det offentliggjort, at en af de fem nye "Gossip Girl"-stjerner bliver den 18-årige Emily Alyn Lind, der blandt andet har medvirket i tv-serien "Revenge".

https://imgix.seoghoer.dk/gossip-girl2020.jpg
 Foto: MEGA

Emily Alyn Lind er en af de skuespillere, der har fået en rolle i den kommende "Gossip Girl"-serie. Foto: MEGA.

Derudover vil Whitney Peak, der er kendt fra Netflix-serien "The Chilling Adventures of Sabrina", Broadway-stjernen Jason Gotay, Johnathan Fernandex og Eli Brown fra "Pretty Little Liars: The Perfectionists" alle være en del af det nye cast.

Ligesom den originale serie, så er også denne omgang af "Gossip Girl" baseret på Cecily von Ziegesars bog. Historien vil dog foregå otte år senere og følge en helt ny generation af rige New Yorker-teenagere, der alle rammes af den allestedsnærværende Gossip Girl.

Serien vil ifølge Deadline især handle om, hvor meget sociale medier har ændret sig i de år, der er gået.

Indtil videre er der kun planlagt ti episoder af serien, der i USA vil få premiere på HBO Max.

Det vides endnu ikke, om HBO Max også kommer til Danmark, men "Gossip Girl"-fans kan med al sandsynlighed se frem til at opleve serien på HBO Nordic.

Den oprindelige serie løb over seks sæsoner fra 2007-2012 på CW og blev på kort tid et kulturelt fænomen.

Sponsoreret indhold