Hollywood30. september 2015

Hillarys vilde forvandling: Helt stram i skærmen

Ny bog hævder, at Hillary Clinton i al hemmelighed har fået en ansigtsløftning.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hillaryweb.jpg

LOS ANGELES/SE og HØR: I USA handler politik i den grad også om underholdning og udseende.

Og måske er det derfor, at Hillary Clinton, 67, måtte under kniven inden det kommende valg. Ifølge den nye portrætbog, 'Unlikable', beretter forfatteren Ed Klein om Clintons plastikkirurgi:

- Hun havde ingen planer om at tage på en klinik. Så hun bad en ven, en anerkendt plastikkirurg, om at sætte en mini-operationsstue op i sit hjem i Chappaqua, New York, med det allernyeste udstyr. Hun fik løftet kinderne, mens rynkerne fik en engang Botox. Øjnene, halsen og panden fik også en tur, hævder Ed Klein i bogen.

Hillary var klog. Hun fik lavet operationerne gradvist, så det ikke blev opdaget. I USA kæmper hun nemlig med det faktum, at "hr. og fru hamburger" føler, at hun er for elitær. Hun er ikke nede på jorden. Og plastiske operationer ville kun forværre det image.

Ifølge forfatteren var det Bill Clintons idé for at gøre hendes mere valgbar og attraktiv, inden hun i foråret annoncerede sit 2016-kandidatur.

Clintons folk afviser dog og kalder bogen for 'bullshit'.

Ed har da også en tendens til at være specielt streng over for demokrater. Han tidligere skrevet om Barack og Michelle Obama, og møder ofte kritik i USA for at bruge for mange anonyme kilder i sine bøger. Han arbejder også som tabloidjournalist og klummeskribent.

Uanset hvad taler billederne for sig selv. Og Hillary ser mere stram ud, end hun gjorde i 2005.

Sponsoreret indhold