Hollywood18. juli 2008

Heather Locklear: Kæresten på frierfødder

Efter en indlæggelse på et psykiatrisk hospital ser det lysere ud for skuespilleren. Nu vil hendes kæreste giftes med hende
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-udland/heather-locklear-giftes1-jpg.jpg
 Foto: All Over

Endelig ser det lysere ud for "Melrose Place"-stjernen Heather Locklear. Ovenpå skilsmissen fra ægtemanden, Richie Sambora, som hun havde gift med i 11 år og som senere løb med Heathers veninde Denise Richards, har den 46-årige skuespiller haft det svært.

Hun har været meget deprimeret, og for kort tid siden lod hun sig indlægge på en psykiatrisk klinik.

Hendes kæreste, Jack Wagner, som hun også dannede par med på skærmen i "Melrose Place", har været en trofast støtte for hende igennem den svære tid. Krisen har åbenbart fået Wagner til at tænke over sin kærlighed til Heather, og derfor har han besluttet sig for, at fri til hende, når hun er blevet 100 procent rask.

- Jack vil giftes med Heather, lige så snart hun har fået styr på sine problemer. Han har allerede diskuteret det med hendes terapeut, fortæler en ven af parret.

Ifølge kilder er Heather Locklear lykkelig over nyheden.

- Heather har fortalt at næst efter datteren, er Jack det bedste, der er sket for hende. Hun indså for alvor, hvor forelsket hun er i ham, efter han besøgte hende på klinikken, hvor hun var indlagt, fortæller kilden.

Ifølge samme kilde, skulle Heather Locklear ønske sig et lille privat bryllup på standen.

Heather Locklear har tidligere været gift med rockmusikeren Tommy Lee, som netop har fundet sammen med sin eks-kone Pamela Anderson. Senest var Heather dog gift med Richie Sambora, som hun har datteren Ava på 10 år sammen med.

Sponsoreret indhold