Hollywood26. februar 2018

Heather Locklear anholdt for vold mod politiet og kæresten

Dollars- og Melrose Place-stjernen Heather Locklear slog ud efter flere politibetjente i voldsomt opgør søndag aften
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/heather-locklear-anholdelse.jpg
 Foto: All Over Press
Den tidligere 'Dollars'- og 'Melrose Place'-stjerne, 56-årige Heather Locklear, har haft det svært det seneste tiår og gik helt over gevind og endte med at blive anholdt af politiet søndag aften i sit hjem i Thousand Oaks i Californien. Det rapporterer TMZ.
Heather Locklear har ifølge TMZ både slået sin kæreste og slået ud efter en politimand, der blev tilkaldt for at stoppe volden mod den mandlige kæreste. Politiet reagerede søndag aften på et opkald til alarmcentralen om 'vold i hjemmet' i Heather Locklears bolig i Thousand Oaks. Ifølge opkaldet var Heather Locklears bror kommet hjem til sin søster, hvor han så Heather i slagsmål med sin kæreste. Broderen ringede straks til politiet, og da de nåede frem, kunne betjentene konstatere, at Heathers kæreste bar synligt præg af at have været udsat for vold. Da politifolkene ville anholde Heather Locklear, røg hun endnu mere op i det røde felt, og angreb betjentene, hvorfor hun blev anholdt og sigtet for tre tilfælde af vold mod politiet og vold mod kæresten.
https://imgix.seoghoer.dk/anholdt.jpg

Heather Locklear efter en enholdelse i 2008. (Foto: All Over Press)

Kilder hos politiet fortæller til TMZ, at Heather Locklear kraftigt modsatte sig anholdelsen og både slog ud efter og sparkede ud efter hele tre betjente. Til sidst fik de lagt stjernen i håndjern og kørte hende til undersøgelse og en lægelig vurdering på hospitalet. Ifølge TMZ er Heather Locklear nu ved at stille kaution, så hun kan komme på fri fod, inden et efterspil venter ved det californiske retssystem. 56-årige Locklear har i flere omgange haft problemer med alkohol og et medicinmisbrug. Hun har været anholdt for spritkørsel og har haft problemer med at styre sit indtage af receptpligtig medicin. Det er ikke første gang, at politiet har været kaldt ud til Heather Locklears bolig i forbindelse med husspektakler. I 2011 var det hendes daværende kæreste, Jack Wagner, det gik ud over. - I forbindelse med et ophedet skænderi mellem de to, begyndte Heather at slå ham, og han gjorde gengæld, siger en politikilde til TMZ. Men ingen af dem ønskede efterfølgende at anmelde den anden til politiet. I slutningen af 2017 var Heather Locklear indlagt til afvænning for sjette gang og for anden gang i 2017, efter at hun i september sidste år kørte galt i en soloulukke. Af ukendte årsager bankede hun sin Porsche ind i autoværnet tæt på sit hjem, men hun slap med knubs. Ved den lejlighed var hun ikke påvirket af alkohol eller medicin, men lod sig alligevel indlægge til afvænning to måneder efter ulykken. Måske vi bare skal mindes Heather Locklear for det, hun var engang. Herunder kan du set billede af hende som hun så ud i 1980'erne, hvor hun medvirkede i 'Dollars'.
https://imgix.seoghoer.dk/dynasty.jpg

(Foto: All Over Press)

Sponsoreret indhold