
Heather Graham har ikke talt med sine forældre i over 30 år

LÆS OGSÅ: Mariah Carey nægtede at tale med sin døende søster: - Det var hendes sidste ønske
I en alder af bare 18 år rykkede Heather Graham til Hollywood for at finde rigdom og berømmelse.
Men det var bestemt ikke noget, som hendes forældre var begejstrede for.
Faktisk meddelte Grahams far hende, at Hollywood ville "æde hendes sjæl".
- Han sagde regelmæssigt til mig, at underholdningsindustrien var ond og ville tage min sjæl, siger Graham i et interview med The Wall Street Journal.

Her fortæller den 54-årige skuespiller, at hendes forældre var en del af en generation, der hverken troede på at gå til psykolog eller at tale om personlige ting.
- Så jeg følte aldrig, at jeg kunne tale med dem.
Da Heather Graham scorede roller i film som "Austin Powers" og "Swingers", begyndte hun langsomt at indse, at hun faktisk godt kunne så på egne ben. Noget, der fik hende til at genoverveje sit forhold til forældrene.
- Jeg stoppede med at tale med mine forældre, da jeg var 25 år, og jeg taler slet ikke med dem mere, indrømmer hun.

- Mine venner er stolte af mig, og jeg er stolt af mig selv. Jeg har nogle virkelig gode venner.
Heather Graham kan snart opleves over for Nicolas Cage i filmen "The Gunslingers", der forventes at få premiere næste år.
