Annonce
Hollywood2 timer siden

Harry Styles udgiver nyt album: Udkommer til marts

Hitmageren er klar med ny musik for første gang i mere end 1300 dage. Til marts udgiver han nemlig et nyt album
Harry Styles har tre gange tidligere vundet en Grammy.
Harry Styles har tre gange tidligere vundet en Grammy.
 Foto: Ben Stansall/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Harry Styles vil tilfredsstille kvinder på ny måde: Her er hans nye vibrator

Ventetiden er snart forbi, hvis du er Harry Styles-fan.

Hitmageren er nemlig inden længe klar med ny musik.

Det afslører hitmageren selv på Instagram, hvor han både afslører, at titlen er "Kiss All The Time. Disco, Occasionally", og at det udkommer 6. marts.

Ifølge BBC har 31-årige Harry Styles også udsendt en pressemeddelelse, hvor det bliver oplyst, at albummet består af 12 sange og er produceret af Kid Harpoon, som han længe har arbejdet sammen med.

Det er ifølge mediet 1336 dage siden, at Harry Styles sidst udgav et album. Det skete med "Harry's House", som solgte mere end fire millioner eksemplarer verden over og vandt prisen for årets bedste album ved Grammy-uddelingen dengang.

Annonce

Harry Styles blev kendt, da han dukkede op i den britiske udgave af "X Factor" og blev en del af gruppen One Direction.

Da gruppen gik i opløsning, kastede han sig over solokarrieren, og det er indtil videre gået ganske godt.

Han har tidligere udgivet tre albummer - "Harry Styles" i 2017, "Fine Line" i 2019 og altså "Harry's House" i 2022 - og nu er han på banen igen.

Annonce

Det er dog formenlig ikke, fordi han mangler penge, at han inden længe udgiver ny musik. Han er nemlig svimlende rig, hvilket du kan læse mere om herunder:

Annonce

Sponsoreret indhold