Hollywood10. januar 2016

Mexicansk narkobaron om Trump: Han er min 'amigo'!

I et nyt interview hylder 'El Chapo' Donald Trump.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/trumpchapo.jpg
 Foto: All Over

LOS ANGELES/SE og HØR: Hvis man gik og troede, at alle folk syd for grænsen hader præsidentkandidaten og reality-stjernen, Donald Trump, så kan man godt tro om.

Nu viser det sig nemlig, at den nyligt fangede narkobaron, El Chapo, i et interview med skuespilleren, Sean Penn, ligefrem roser ham.

- Han er min amigo, siger El Chapo ifølge TMZ.com

Det er alligevel overraskende. Donald Trump skabte overskrifter i hele USA i sommer, da han sagde, at mexikanere er voldtægtsmænd og narko-sælgere. Det fik Trump til at blive fordømt i hele USA, og han mistede flere vigtige job.

Sean Penn overrasker også ved at sige, at 'El Chapo' ligefrem har karisma. I USA står han anklaget for at være skyld i masser af dødsfald og for at stå for import af coke, heroin, meth og pot. Overfor Penn, virkede 'El Chapo' ligefrem stolt af det.

- Jeg er verdens største leverandør, siger han stolt til Sean Penn.

Hele Penns interview bliver bragt i 'Rolling Stones Magazine.' Interviewet blev laget i junglen, mens 'El Chapo' var på fri fod. USA forsøger lige nu at få ham udleveret til retsforfølgelse af de føderale myndigheder.

Sponsoreret indhold