Hollywood16. januar 2002

HALLE BERRY: SEX-CHOK

Der er ikke noget at sige til, at musikeren Eric Benet fik et kæmpe anfald af jalousi, efter at han havde set sin smukke skuespiller-kone udfolde sig splitternøgen i sexscener, der er en god, solid pornofilm værdig. I filmen ”Monster’s Ball” bliver den 33-årige Halle Berry i bogstaveligste forstand taget på alle leder og kanter af den over ti år ældre Billy Bob Thornton i en ganske afslørende og meget overbevisende sex-akt, der i den grad har fået Hollywood til at rødme.
https://imgix.seoghoer.dk/media/fb5f98e5ccaa410b981ae7b4e873c3d5.jpg

Den tidligere model, der voksede op under trange kår i byen Cleveland, lader sig filme som Gud har skabt hende, mens Billy Bob driver hende til orgasme. Tilsyneladende har Thorntons talenter på lagenet givet Halles mand, Eric Benet, en smule mindreværdskomplekser, og han vil have sat en stopper for sin populære hustrus udskejelser på filmlærredet. Til gengæld har Billy Bob Thornton ikke haft nogle problemer med sin hustru, Tomb Raider-baben Angelina Jolie, der skulle være ganske begejstret for at dele ham med millioner af filmfans verden over. Allerede sidste år viste den ugenerte lækkerbisken Halle sine fortrin i filmen "Swordfish" med John Travolta, og nu kan de danske biografgængere altså godt glæde sig til at få fuld valuta for pengene, når "Monster's Ball" kommer til Danmark.

Sponsoreret indhold