Halle Bailey kræver polititilhold mod eksen: Slog flig af tanden

LÆS OGSÅ: Raser mod Halle Bailey: Hvorfor må jeg ikke se min søn?
"Den lille havfrue"-stjernen Halle Bailey har angiveligt indgivet en rapport til politiet. Hun vil have en dommer til at give hende et polititilhold mod ekskæresten, rapperen DDG.
Efter sigende vil hun beskyttes fra ham, fordi han har overfaldet hende, lyder det fra gossipsitet TMZ.
DDG, som er far til parrets fælles barn, og i privaten går under navnet Daryl Dwayne Granberry Jr., blev ifølge de udfyldte dokumenter fysisk i januar i år, efter parret slog op i oktober 2024.
Den første hændelse har angiveligt fundet sted, da DDG kom for at hente sønnen hos Halle. Hun spændte ham fast i børnesædet i hans bil, hvor han blev vred og bad hende stige ud af hans bil. Det ville hun ikke, fordi sønnen græd, og så begyndte de at slås, lyder det.
- De begyndte angiveligt at slås, hvor DDG hev hende i håret, smækkede hendes ansigt ned i rattet og slog en flig af hendes tand, skriver TMZ.
Mediet har billeder af blå mærker og tanden, der mangler en flig. Billeder, som Halle Bailey efter sigende har vedhæftet sin anmodning om at DDG får et polititilhold.
Hvorfor må jeg ikke se min søn?
I marts fortalte DDG på det sociale medie X, at han ikke havde set sønnen i månedsvis.
"Har kæmpet for at se min søn i flere måneder nu. Skud ud til alle fædre, der prøver at være der. Det her lort stinker," skriver han i opslaget, der efterfølgende er blevet slettet.
Kort tid efter gik DDG på stream, hvor han satte flere ord på den svære situation.
"Jeg føler virkelig, at jeg er en fucking barnepige på det her punkt. Barnepigen har været mere sammen med min søn, end jeg har. Og jeg kender endda ikke en gang barnepigens navn. Det er bare ikke fair, bro," sagde DDG til sine seere.
Ifølge rapperen var det en svær, men nødvendig beslutning, og eksparret vil altså fortsætte som gode venner og medforældre til deres søn Halo.
- Efter megen refleksion og dybfølte samtaler har Halle og jeg besluttet at gå hver vores vej, meddelte han sidste år i en story på Instagram.