A-ha bliver genforenet

Bandet er klar til den helt store tunré. Foto: All Over

Bandet er klar til den helt store tunré. Foto: All Over

Det er 30 år siden, at norske A-ha med Morten Harket som frontmand storhittede verden over med ”Take On Me”, og nu har bandmedlemmerne besluttet, at de vil gendannes og tage på turné for at markere jubilæet.

Forsanger Morten Harket, keyboardspilleren Magne Furuholmen og guitaristen Paul Waaktaar-Savoy har spillet sammen indtil for fem år siden, hvor de gik fra hinanden, men nu samles de igen til stor glæde for deres fans.

Og det er ikke bare en hurtig genforening. Ifølge Mirror skal bandet spille sammen de næste to år. A-ha’s 10. album udkommer på fredag i Storbritannien, og derefter skal de spille på Rock in Rio-festivalen efterfulgt af en europæisk turné.

A-ha tilbage i 1980'erne. Foto: All Over

Man må også sige, at de tre bandmedlemmer ikke ser synderligt anderledes ud end de gjorde tilbage i 1980’erne, selvom man da godt kan se, at der er røget 30 år ekstra på bagen. Og de har det okay med, at de stadig bliver sat i bås med det ene meget store hit: ”Take On Me”.

- For os er det bare noget, vi skal finde fred i forbindelse med. Fordi den sang er stærkere end vi er på en måde. Den forsvinder ikke. Vi har spillet den til døde, men af eller anden grund, så bliver folk aldrig trætte af den, siger Morten Harket. 

Se den legendariske video til "Take On Me" her: 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close