Hollywood 19. december 2008

Guy Ritchie: Nægter at sove sammen med Madonna

Den forsmåede ægtemand er parat til at gøre alt for at være sammen med sine unger i julen undtagen én ting, som mange andre mænd nok gerne ville
Madonna viser sig fra sin gavmilde side og sikrer sin eks-mand økonomisk
Madonna viser sig fra sin gavmilde side og sikrer sin eks-mand økonomisk
Foto: All Over

Guy Ritchie er desperat efter at være sammen med sine unger juledag. Han er så opsat på at være sammen med børnene, at han overvejede at lade Madonna overnatte på deres fælles landsted, for at de alle sammen kunne holde julen sammen der.

Men en nat med ekskonen blev alligevel for meget for den forsmåede ægtemand.

- Han var parat til at opføre sig civiliseret for børnenes skyld. Men der er simpelthen for mange minder, fortæller en kilde.

Det var oprindelig planen, at Madonna og børnene skulle holde jul i England, men som tingene ser ud lige nu, kan det tidligere ægtepar slet ikke blive enige om noget.

- Guy er parat til at gøre alt, hvad hun forlanger for at være sammen med sine børn i julen. Han flyver også gerne til USA, så længe det ikke betyder, at han skal sove under samme tag som Madonna, siger kilden.

Sponsoreret indhold