Hollywood28. december 2019

"Grease"-stjerne får ærestitel af dronning Elizabeth

Olivia Newton-John, der er mest kendt fra 70'er-filmen "Grease", har fået ærestitel af dronning Elizabeth
https://imgix.seoghoer.dk/media/ac9879704a414f59b570035476141914.jpg
 Foto: MEGA

Olivia Newton-John har en del at glæde sig over for tiden.

Den 71-årige skuespiller har nemlig fået en tildelt en ærestitel af selveste dronning Elizabeth. 


Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Den britiskfødte stjerne kan nu titulere sig selv "dame", da hun er blevet tildelt "damehood"-titlen, som er det kvindelige udgave af "knighthood".

Olivia Newton-John har i mange år boet i Australien, men det har ikke gjort glæden mindre over den nye titel.

Det fortæller skuespilleren til nyhedsbureauet AFP.

- Som en pige født i Cambridge er jeg meget stolt af mit britiske ophav, og jeg er så taknemmelig for denne anerkendelse fra Storbritannien, lyder det fra stjernen.

Olivia Newton-John har i mange år gjort sig som sanger og skuespiller, men det er dog mest som teenage-stjernen Sandy i filmen "Grease", hun huskes for.

"Grease" er fra 1978, hvor Olivia Newton-John spillede sammen med Hollywood-skuespilleren John Travolta.

Sponsoreret indhold