Hollywood17. december 2018

Efterladt døende på vejen: Graham Norton stukket ned

TV-vært og komiker Graham Norton var tæt på at forbløde, da han som ung blev stukket ned og røvet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/graham_norton.jpg
 (Foto: MEGA)

Den irske TV-vært, komiker og skuespiller Graham Norton, 55, har med sine spydige spørgsmål og kække kommentarer skabt sig et millenniumimperium af de helt store.

I over ti år har han været den karismatiske vært på ”The Graham Norton Show” – TV-showet som har høstet utallige priser og som har millioner af seere.

For at sætte succesen i perspektiv har det irske medie Irish Examiner regnet frem til, at Graham Norton tjener 18.000 danske kroner per episode – i minuttet vel at mærke.

Selv om Graham Norton i sit TV-show ikke går af vejen for at stille kendisser de mest private spørgsmål, er han selv mere tys-tys, når det omhandler eget liv.

Dog satte han for nogle år siden ord på det vanvittige overfald, der nærved havde kostet ham livet, da han var ung.

I 1988 var en dengang 25-årig Graham Norton flyttet til London for at studere Speech and Drama på Central School. En aften blev han stukket ned og tæsket ude foran et hus i storbyen.

Flere gerningsmænd havde overfaldet Graham Norton og stukket ham flere gang med en kniv. De havde også tæsket ham og slået ham i hovedet med en genstand.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/graham_norton_vinder_pris.jpg
 (Foto: MEGA)
Graham Norton modtog i januar 2017 den såkaldte Special Recognition Award for sit arbejde. Foto: MEGA

I de første minutter troede Graham Norton dog ikke, at der var sket ham noget alvorligt. Adrenalinen pumpede så hårdt gennem hans krop, at han ikke kunne mærke knivstikkene.

- De rodede gennem min taske og efterlod mig på asfalten og lød derfra. Jeg så dem løbe og tænkte, at jeg ville rejse mig op, fortalte han for nogle år siden.

- Men da jeg forsøgte, følte jeg, at jeg gled rundt, hvilket var mærkeligt. Men da jeg kiggede ned, opdagede jeg, at jeg havde blod over det hele.

Graham Norton var ude af stand til selv at gå fra stedet og søge hjælp. Heldigvis blev han fundet af et ældre ægtepar, der slog alarm og ringede efter en ambulance.

Graham Norton blev hastet på hospitalet, hvor han straks fik livreddende behandling. Han var tæt på at forbløde.

- Jeg mistede omkring halvdelen af mit blod.

Sponsoreret indhold