Hollywood15. juli 2015

Gidseldrama og røveri hos Chris Brown

R’n’B-stjernens hjem var centrum for et brutalt hjemmerøveri, hvor Browns tante blandt andet blev holdt som gidsel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/chris_brown_-_aop_-_web1.jpg
 All Over Press

Et røveri fandt sted onsdag morgen i Browns nye hus i Californien, som endte utrolig voldsomt for stjernens tante.

Omkring klokken 02:00 lokal tid i Californiens San Fernando Valley brød tre væbnede røvere ind i Chris Browns hjem og endevendte stedet, mens de tog rapperens tante som fange. Det skriver TMZ.com.

De truede hende med en pistol og beordrede hende ind i et skab, hvor hun blev holdt fanget under resten af indbruddet.

[node:aller-related-content]

Ifølge myndighederne ransagede røverne hjemmet og tog penge og andre værdigenstande, inden de smuttede.

Da tanten endelig fik ringet til politiet, og de dukkede op på stedet, var forbryderne over alle bjerge.

Chris Brown selv var ikke hjemme på tidspunktet for røveriet.

Sponsoreret indhold