Hollywood28. januar 2009

Geri Halliwell: Lynforlovet

Spice Girls Ginger har fanget sig en italiensk mangemillionær og fået ring på
Det forlyder, at senore Politi ikke kun er glad for sin forlovede, men også hendes datter Bluebell Madonna
Det forlyder, at senore Politi ikke kun er glad for sin forlovede, men også hendes datter Bluebell Madonna
 Foto: All Over

I december så man pludselig en superlykkelig Geri Halliwell igen. Hun havde fundet sig en mand, den italienske mangemillionær Fabrizio Politi. Og nu er de sørme allerede forlovet.

Den nye mand i den 36-årige Geris liv ejer en bådefabrik, hvor der bygges luksusyachter. De to mødte hinanden i forrige måned på en klub i Firenze i Italien.

- Vi er ekstatisk glade over at kunne meddele, at Geri Halliwell og Fabrizio Politi nu er forlovet. Som et bevis, kan man se, at hun har fået ring på fingeren, siger en talsmand for den 36-årige, tidligere Ginger Spice.

Men trods forlovelsen kan der godt gå noget tid, før der bliver tale om bryllup.

- Der er ingen umiddelbare planer om det. Lige nu nyder de livet som forlovede, siger talsmanden til The Sun.

Sponsoreret indhold