Hollywood12. maj 2014

George Clooneys eks: Grisen var hans baby

Skuespilleren havde kærligt far/søn-forhold med et ægte svin
George Clooney havde i 18 år en gris som kæledyr
George Clooney havde i 18 år en gris som kæledyr
 Foto: All Over



Et af de underligste ejer/kæledyrsforhold i Hollywood fandt man i 18 år hos den ombejlede skuespiller George Clooney.

For mens de fleste nøjes med en hund eller kat, så valgte skuespilleren i 1988 at købe det et år gamle vietnamesiske hængebugsvin Max som en gave til skuespillerinden Kelly Brooks, som han var sammen med på tidspunktet.

LÆS OGSÅ: George Clooney forlovet

Og ifølge Clooneys ekskæreste Elizabeth Daily var det ikke kun for hyggens skyld, at skuespilleren valgte at beholde Max. Den stadig større gris voksede nemlig direkte ind i Clooneys hjerte.

- Han behøvede ikke børn, Max var hans baby. Han elskede den gris som intet andet. Den var på størrelse med et bord, fuldstændig enorm, siger Elizabeth

Daily til avisen The Sun ifølge Female First.

LÆS OGSÅ: George Clooney vil aldrig giftes igen
Ifølge ekskæresten var det ikke sjældent, at afholdte Max "sneg" sig op i sengen til Clooney.

- De var så tætte, at det var ligesom far og søn. Da Max døde i 2006, var han helt oprevet. Nu, hvor der ikke længere er nogen Max, kan han måske mærke trangen til at blive forælder. Det ville være godt for ham, fortæller Elizabeth Daily.

George Clooneys forlovelse, der ellers hidtil mest af alt har været på rygtestadiet, er tilsyneladende blevet indirekte bekræftet. Det er den heldige kvinde Amal Alamuddins arbejdsplads, advokatkontoret Doughty Street Chambers, der i en pressemeddelelse lykønsker det forlovede par.

LÆS OGSÅ: George Clooney stopper som skuespiller

Sponsoreret indhold