Hollywood16. juli 2018

George Clooney tilbage på benene efter voldsom ulykke

Det ser ud til, at den amerikanske skuespiller alligevel er sluppet billigt fra den alvorlige ulykke
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/10.9168822d.jpg
 Foto: All Over Press

Forleden var George Clooney impliceret i en alvorlig ulykke på Sardinien.

Det oplyste flere italienske medier.

Den 57-årige skuespiller kørte på scooter, da en drejende bil ramte ham.

Han blev ifølge lokale medier kastet seks meter frem og landede på vejen.

Han blev efterfølgende kørt i ambualnce til hospitalet, men nu ser det ud til at gå bedre for Clooney.

Det skriver TMZ, der har fanget ham på vej ud af et privatfly, som han har taget hjem fra Rom.

Ifølge de italienske medier har George Clooney fået mindre skader på bækkenet, på det ene knæ og på den ene arm.

Hans kone skyndte sig til hospitalet for at være der for sin mand, efter han var kommet til skade.

Heldigvis slap han med småskader og kunne derfor hurtigt blive udskrevet igen.

Han skal nu fortsætte konsultation hos sin egen læge.

Han var på Sardinien i forbindelse med optagelserne til tv-serien "Catch 22".

Se billederne fra Clooneys hjemkomst her.

Sponsoreret indhold