Hollywood10. august 2008

George Clooney: I sorg over Bernie Macs død

Skuespilleren er kun en af de mange Hollywoodstjerner, der er triste over kollegaens død
Bernie Mac
Bernie Mac
 th

Flere stjerner fra filmbyen udtrykker nu deres sorg over, at have mistet kollegaen Bernie Mac, som døde lørdag morgen kun 50 år gammel. Han var indlagt på et hospital i Chicago med lungebetændelse, og det komplikationer i forbindelse med sygdommen, der tog livet af ham.

George Clooney spillede sammen med Benie Mac i 2001, hvor de inspillede den første af tre film sammen.
Bernie Mac spillede den tvivlsomme casinodealer i "Ocean's Eleven."

- Med Bernies død er verden blevet en smule mindre sjov. Han vil blive savnet inderligt, siger Clooney.

Brad Pitt er en anden stjerne fra "Ocean's"-filmene, der er berørt af Bernies død.
- Jeg er ked af tabet af en virkelig sjov mand, som også var en ægte familiemand. Mine tanker går til Rhonda og deres familie. Bernie Mac - du er allerede savnet, siger Brad Pitt, der selv er far til seks børn.

Til efteråret er Benie Mac aktuel i komedien "Soul Men", hvor han spiller sammen med Samuel L. Jackson.

- Bernie var en af de bedste komikere i vores generation. Han var også en opmærksom ægtemand, god far og virkelig dedikeret bedstefar. Jeg føler mig velsignet over, at jeg har fået love til at være ven med Bernie Mac, og jeg er beæret over at jeg er den sidste, der fik lov til at arbejde sammen med ham, siger Jackson og tilføjer, at han beder til at hans familie kan finde en smule trøst i alle de varme tanker, som hans venner sender dem.

Sponsoreret indhold