George Clooney: Fuld og tæt på selvmord
I et interview med Rolling Stone fortæller Hollywood-hunk George Clooney, at han efter at have været ude for en ulykke under indspilningen af Syriana i 2005, seriøst overvejede at begå selvmord.
- Jeg var lænket til sygehus sengen, ude af stand til at bevæge mig, fortæller Clooney til magasinet.
Læs også: De vil have fingrene i hans sæd
Skuespilleren havde så mange smerter, og rygmarvsvæsken løb ud af næsen på ham. Til sidst var han desperat.
- Jeg tænkte, at den bedste måde at gøre det på måtte være, at sætte mig i bilen i garagen og så starte motoren. Så var der også mindst muligt svineri, siger Hollywoodstjernen.
Læs også: Tom Cruise: Stjernekrig
Det endte dog ikke helt så drastisk, Clooney fandt nemlig ud af, at alkohol dæmpede smerterne. Det resulterede i, at Ocean's Eleven-stjernen drak sig fuld hver dag i tre måneder. Siden hjalp en operation Clooney af med smerterne.