George Clooney bryder stilhed om tvillingegraviditet

Foto: AOP

I midten af februar lød overskriften hos næsten alle aviser, at George Clooney skulle være far i en alder af 55 år. Det var kollegaen og kammeraten Matt Damon nemlig kommet til at afsløre i et interview.

George Clooneys hustru, menneskerettighedsadvokaten Amal Clooney på 39 år, venter parrets første børn.

[node:advert-in-body]

 

Efter næsten to ugers stilhed, bryder den dobbelte oscarvindende skuespiller stilheden og bekræfter endelig selv, at han skal være far til tvillinger.

Søndag deltog han i et interview med det franske tv-program Rencontrés de Cinema, hvor han blev spurgt ind til den nye rolle, han skal påtage sig om få måneder.

- Vi er så glade og virkelig spændte. Det bliver et eventyr, fortæller "Oceans eleven"-skuespilleren i videoklippet fra programmet.

- Vi har mere eller mindre omfavnet det hele med åbne arme.

[node:aller-related-content:0]

Det har den vordende farmor, George Clooneys mor Nina Warren Clooney, tilsyneladende også.

I et interview med det amerikanske medie Radar fortæller hun, at stjerneparret venter både en pige og en dreng.

- Det bliver en af hver. Ja, en pige og en dreng. Det er, hvad jeg har fået fortalt, jubler den 77-årige Nina Clooney.

[node:aller-related-content:1]

I samme interview fortæller den vordende farmor, at hun dog ikke har fået af vide, hvad de to små skal hedde. Det har George og Amal Clooney valgt at holde for sig selv lidt endnu.

Det amerikanske tv-show The Talk har fået bekræftet af skuespilleren selv, at Amal Clooney har termin til juni.

/ritzau/FOKUS

[node:cta]

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close