Hollywood5. november 2016

Gakkede søgsmål: De kendte bliver hevet i retten for de mærkeligste ting

P. Diddy og Mila Kunis er bare nogle af de stjerner, der er blevet ofre for de mest vanvittige søgsmål
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mila.jpg
 Foto: All Over

Det er ikke nem at være en Hollywood-stjerne nu om dage. Man kan nemlig risikere at blive sagsøgt for de mest utænkelige ting.

Alt fra at have stjålet en kælekylling til at være skyld i terrorangrebet 11. september.

En af de stjerne, der har mærket søgsmålene på egen krop, er skuespillerinden Mila Kunis. I 2015 rettede en ukrainsk kvinde ved navn Kristina Karo anklage mod den 33-årige hollywoodstjerne.

Hun hævdede, at de to var barndomsveninder, og at Mila Kunis havde stjålet hendes kælekylling ved navn Doggie.

Det eneste logiske skridt var derfor at søge om erstatning, så terapien kunne dækkes: Næsten 34.000 kr. krævede Kristina Karo. Sagen blev dog aldrig til noget.

Et andet offer for de gakkede anklagere er rapperen P. Diddy.

I 2011 sagsøgte kvinden Valerie Turks rapperen, også kendt som 46-årige Sean Combs, for en billion danske kroner, fordi hun mente, at han var skyld i terrorangrebene den 11. september.

Listen over anklager stoppede dog ikke der.

Valerie Turks hævdede også, at rapperen var far til hendes barn, og at han havde stjålet en kasinojeton fra hende til en værdi af svimlende 1 zillion dollars (zillion er ikke et rigtigt tal, red.).

Efter en kort høring afviste en dommer dog sagen.

Se galleriet med de stjerner, som er blevet ofre for de mest vanvittige ting herunder

Galleri: Sagsøgte stjerner

Sponsoreret indhold