Hollywood11. maj 2009

Gæt en golfbuks

Tre golfspillere, der tjener millioner - den ene er AA'er, den anden er bare en laps og den tredie sørgede for at Tiger Woods fik en svensk kone
Tyk eller tynd - det betyder ikke noget, når golfens mangemillionærer viser sig og deres aparte tøjsmag frem
Tyk eller tynd - det betyder ikke noget, når golfens mangemillionærer viser sig og deres aparte tøjsmag frem
 Foto: All Over

Det har altid været sådan. Golfspillere har ingen tøjsmag - eller også flasher de bare for at ryste deres modstandere.

De tre herrer, der her viser benklæder frem, er alle mangemillionærer - og har åbenbart ingen hæmninger, når det gælder usmagelighed.

John Daly, der først og fremmest har gjort sig bemærket som golfspiller ved de ting, han har gjort udenfor banerne, har selv designet sine golfbukser. Han er kendt for at være langslående, have alvorlige alkoholproblemer, skifte koner ud på stribe og senest har han fået bortopereret halvdelen af maven på grund af fedme. En sand amerikaner.

Ian Poulter lider den tort, at han forventes at blive briternes næste store spiller. Det lader bare vente på sig, og i stedet for at levere resultater på banen har han travlt med at optræde som tøj-jon i stort set hvilket som helst britisk magasin, der beder ham stille op.

Svenske Jesper Parnevik er måske mere neutral og smagfuld end de to øvrige. Han er veletableret på den amerikanske Tour og har fra dag et sørget for at gøre sig bemærket ved sit sælsomme tøjvalg. Og så er han elsket "over there", fordi han bragte sin au pair-pige sammen med selveste Tiger Woods. I dag er verdens bedste golfer gift med Elin Nordgreen, der også er mor til deres to børn.

Sponsoreret indhold