Hollywood13. februar 2014

Fyrre, fræk og farmand

Robbie Williams fylder 40 år, og det skal fejres med skønne billeder fra hans liv
Af af

Fyrre, fræk og farmand



Robbie Williams fylder fyrre år i dag. Og selvom han bliver ældre, så er charmen ikke blevet mindre.

Robbie har budt på lidt af hvert gennem årene. Først charmerede han hele Europa som gavflaben i boybandet Take That. Succesen var dog mere, end hvad Robbie kunne klare, og han fik massive problemer med at styre sig selv, alkohol og stofferne.

Robbie: Skabte kaos på Hotel D'Angleterre

Det endte også med, at de andre i bandet blev træt af hans udskejelser, men det skulle vise sig, at Robbie fortsat var trækplasteret og succesen fulgte med ham.

De næste år var spækket med personlige op- og nedture for sangeren, men fansene blev aldrig trætte af ham. Hver gang han annoncerede en ny turné, var der udsolgt på et splitsekund.

Robbie betalte sig ud af Take That

I dag har Robbie Williams ændret kursen. I 2010 blev han gift med skuespilleren Ayda Fields, og i 2012 fik de datteren Teddy. Og i dag ligner Robbie mest af alt en rigtig familiefar, når han bliver spottet med familien.

Her på SE og HØR ønsker vi Robbie stort tillykke med den runde dag.

Sponsoreret indhold